Halloween er lige om hjørnet, og for mange familier er det en tid med sjov, græskar og lidt hyggelig uhygge.
Men for nogle udsatte familier kan denne tid være præget af økonomiske bekymringer, hvor selv små ekstraudgifter kan føles som en stor belastning. Og med julen lige om hjørnet bliver presset endnu større.
Desværre er G-Faktors maduddeling om mandagen midlertidigt stoppet på grund af nye regler fra Fødevareministeriet, hvilket betyder, at flere lokale familier bliver ekstra presset i dette efterår.
Du kan hjælpe ved at donere din pant fra Halloween- eller julefrokosten til G-Faktor, så disse familier kan få lidt ekstra overskud til både Halloween og jul.
Du kan også støtte ved at:
- Donere penge
- Donere brugt, men godt tøj eller ting til vores butik
- Handle i G-Faktors butik med nyt og brugt
- Dele og like vores opslag på sociale medier
Ved at bidrage hjælper du med at gøre denne tid lidt mindre uhyggelig – og meget mere hyggelig – for dem, der har brug for det.
Læs mere om, hvordan du kan donere din pant, og hvordan det gør en forskel, på www.g-faktor.dk/pantitforward.